Ishøj

 

Startside
Vores børnebørn
Ishøj
Nyheder
Animationer
Nyttige sider
Ting til eftertanke
Ugens horoskop
Biorytmer
Awards og gaver
Gæstebog
Links
Kontakt os

 

 

-

Ishøj kommune er den grønne port til København.
Ishøj har næsten alt.

Havn  Strand  Dyrepark  Landområder  Kunstmuseum  Indkøbscenter  Svømmehal Museumsvandværk  Kirker  Ishøj nummer 1  Her bor vi
Dronningen på besøg i bebyggelsen

Vi har en havn.

Ishøj havn er en fritidshavn med marina og anløbsbro. I havnen er der plads til ca. 500 både, og anløbsdybden er 3,8 meter. Havnen har to restauranter med god dansk mad.
Top

Vi har strand.

I strandparken finder du en 7 km lang, meget familievenlig badestrand med blåt flag. Desuden er der surfingsøer, klitområder.
Top

Vi har dyrepark.
Ishøj dyrepark ligger ved landsbyen Tranegilde, der engang har hørt ind under de danske kongers jagtområde. I dag finder man rådyr, dværggeder, wallisergeder, mufloner og skotsk højlandskvæg. Ved indgangen til dyreparken står en rød "japansk" portal. Portalen stod indtil 1926 foran Tivolis indgang ved Hovedbanegården. Den daværende ejer af Jægerkroen fik i 1935 - ved hjælp af direktøren for rutchebanen - portalen til Ishøj, og den blev opstillet på Gl. Køge Landevej ved indgangen til Jægerkroen. Jægerkroen (ca. 1918) nedbrændte i 1975. Ishøj Kommune købte jorden og arvede samtidig resterne af portalen. I 1993 besluttede Byrådet, at portalen skulle restaureres via beskedne foranstaltninger. Der blev brugt pommersk fyr, og nu bærer 4 lærkestolper med en diameter på 50 cm portalen ved indgangen til Ishøj Dyrepark.
Top

 Vi har landområder.

Vi har landområder, med marker. Vi har også Bredekærgård. Bredekærgård ligger i Tranegilde landsby. Her holdes gamle danske landbrugstraditioner fra 1930 - 1950 i live. Alle husdyrene på Bredekærgård tilhører gamle danske udrydningstruede racer, som for længst er gået af mode i det modrene landbrug.
Top


Vi har museum for moderne kunst.

Arken museum for moderne kunst ligger som en mægtig maritim inspireret bygning, der er "sejlet" ind i klitterne ved Køge Bugt Strandpark. Arkens gallerier og kunstaksen udgør de iøjenfaldende rammer for museets udstillinger af dansk, nordisk og international kunst.
Top

 Vi her et indkøbscenter.
Vi har også et stort indkøbscenter. Ishøj bycenter indeholder mange gode butikker. Lige fra Bilka, Fakta, Matas, tøjbutikker, caféer, og meget mere.
Top

Vi har en svømmehal.

Hvor der både er Svømmehal og varmt terapibassin.
Top

Vi har et museums vandværk
Thorsbro Vandværk.

I takt med at København omkring år 1900 voksede og voksede, øgedes også behovet for vand til beboerne og fabrikkerne. I selve København kunne vandværkerne ikke følge med behovet, og man byggede derfor vandværker langt uden for byen. Thorsbro Vandværk var et af disse vandværker. I 1908 stod det færdigt og blev brugt helt op til 1985, hvor moderne teknik overtog forsyningen af vand.Selve bygningen er et lille kunstværk og inde i maskinhallen står blandt andet to store motorer, som blev bygget på B&W skibsværft i 1930’erne.
Top

Vi har kirker.
I Ishøj har vi 3 kirker. 2 af kirkerne er fra ca. år 1200. Det er ishøj kirke

Ishøj kirke ligger i Ishøj Landsby.
Den anden fra ca. år 1200 er Torslunde kirke.

Torslunde kirke ligger i Torslunde landsby.
Den 3. og den nyeste er Vejleå kirke.

Vejleå kirke er fra 1997 og ligger lige op af indkøbscentret. Og med de seks store, trekantede glasmalerier med bibelske motiver, er en overvældende del af kirkens udsmykning.
Top

Ishøj kommune er nr. 1:
Ishøj Kommune har indtaget en kedelig 1. plads, når det kommer til domme for grov, personfarlig kriminalitet.
Danmarks Statistik har set på hvor mange domme, der er faldet for grov personfarlig kriminalitet i løbet af 2000 til 2003.
Det kan for eksempel være voldtægt, drabsforsøg, drab eller særlig farlig vold.
I Ishøj Kommune faldt der 45 domme i perioden og det svarer til 21 domme pr. 10.000 indbyggere. På landsplan er tallet tre gange mindre - nemlig knap syv.
Men den kedelige statistik overrasker ikke SSP-konsulenten i Ishøj Kommune Kurt Bøgsted. Han mener derimod, at tallet er udtryk for, at der har været en stor indsats overfor en voldelig gruppe på 7-8 personer. Det har ført til, at politiet har sat specielt fokus på gruppen, hvad der igen udløste flere domme.
På top 10-listen over kommuner med flest domme for grov, personfarlig kriminalitet er også Hundested og Høje Tåstrup.
Top

Vi bor:
Vi bor i Vejleåparken (før Ishøjplanen). Det er en stor bebyggelse, som for tiden gennemgår en stor renovering. det skulle være danmarkshistoriens største. Den koster over en milliard. Den varer efter planen 8 år. Der kommer nye facader med kunst på, nye badeværelser, nye vinduer og tage.
Men som om det ikke var nok, kommer alle udendørsarealerne med i renoveringen. Der bliver lavet nye skure, stier og græsplæner m.m.
Desværre er beboerne ikke taget med på råd, om hvordan vi vil have det. Men det er boligselskabet (AAB) og afdelingsbestyrelsen der suverænt har bestemt i denne sag. Informationer har der ikke været nok af, men et lille hæfte en gang i mellem. Når man har spurgt til renoveringen i henholdsvis afdelingsbestyrelsen, eller ejendomskontoret, er der ingen der ved noget. Og renoveringen er allerede blevet dyrere end forventet. Et eks. Vi har fået nye indgangspartier med glasdør og sider, det var så meningen at vores dørtelefoner skulle rykkes ud til den nye dør. Men det er der ikke penge til. Nu kan vores indgangspartier så virke som varmestuer for alle i stedet!
Her er et par billeder fra før renoveringen startede:


Dette billede er taget fra altansiden


Dette er fra modsatte side

De næste billeder er fra begyndelsen af renoveringen.


Haverne rydes


Skodderne fjernes.


Bygningerne pakkes ind i stillads mens tage og facader renoveres.
 Der bliver bygget skure, samt lagt nye flisegange.


Der plantes planter.


Der rulles græs på.


I haverne rulles græsset ikke på, men sås. Sikkert et pengespørgsmål.


En øjebæ (kunst) placeres ved hver opgang i Vejlegården.
Bemærk de små lamper under og over!

Og nu: Velkommen til tivoli Ishøj!!

Den 4 maj 2005 indvies lyskunsten.
"Lyskunsten" er de farvede pærer ved hver opgang, som ses ned langs boligblokken.
Det skal bemærkes at lamperne skifter farve hver 3. minut.


Den glade kunstner til "lyskunsten": Jørgen Carlo Larsen.
Top

Dronningens besøg i Vejleåparken:

Onsdag d. 7 september 2005 kom der fint besøg i vores bebyggelse. Det var dronning Margrethe d. II og Prins Henrik.
Forberedelserne var store. Det blev planlagt fra et halvt år før ankomsten. I vores bebyggelse (Vejleåparken) fik man også travlt. Ca. 3 uger før dagen begyndte oprydningen, samt finpudsning af ude arealerne. Der blev luet ukrudt ( selv under altanerne), plantet nye planter, lagt græs og flyttet bunker med byggeaffald, fra vores renovering. Pladsen som ikke var færdig, blev jævnet ned grus, så der kunne lægges køreplader, til besøget.

Disse blev lagt dagen før.

Der blev omhyggeligt spæret af så biler m.m. ikke kunne komme ind og ødelægge kørepladerne.

Bedene blev trimmet, så der ikke var noget ukrudt.

Ja selv TV2 Lorry var på besøg dagen før. De sendte "Direkte" fra Vejleåparken.

Beton blev malet på dronningens rute, men hvad med bagsiden?

Ja det skal hun jo ikke se vel? Det er kun os andre!
Så er vi nået til dagen. Som i kan se er der nu blevet lagt grønt filt på kørepladerne.

Her en time før Dronningen kommer, er der begyndt at komme børn fra kommunens skoler og børnehaver med mere.
Man kan ikke lade være at tænke på hvad alt dette har kostet. Besøget er jo ikke særligt langt. Her er et lille uddrag af tidsplanen:

10.55 Regentparret ankommer til Vejleåparken.

Regentparret ankommer til Vejleåparken og modtages af Borgmester Ole Bjørstorp og fru Gunna Mikkelsen.

Overrækkelse af blomster: Blomsterpige Josefine Larsen, 

Modtagelse og velkomst ved Borgmester Ole Bjørstorp, viceborgmester Laila Ditlev, afdelingsformand Käthe Pedersen, formand Peter Hjort, AAB og afdelingsformand Lena G. Jensen, Ishøj Boligselskab samt professor Bjørn Nørgaard.

Der vil være placeret 2 stole til Regentparret.

Herudover er repræsentanter fra boligselskaberne til stede.

Byråd, borgere og børn fra Strandgårdskolen samt institutioner i Vejleå-parken vil overvære besøget.

Borgmester Ole Bjørstorp fortæller kort om det meget omfattende om-bygnings - og renoveringsprojekt.

Professor Bjørn Nørgaard fortæller kort om projektet for udsmykningen af byggeriet.

Byggeriet fremvises af afdelingsformændene.

Borgmesteren følger H.M. Dronningen

Viceborgmester Laila Ditlev følger H.K.H. Prinsgemalen.

Der hilses på en familie som har boet før, under og nu hvor lejligheden er færdig renoveret.

Teltpavillon opstilles, hvori et orkester vil underholde med tyrkisk musik.

11.15 Regentparret og følge kører i golfvogne fra bebyggelsen ad stien og gangbro over Stenbjerggårds Allè mellem Bilka og Vejleå Kirke.

Vogn 1: H.M. Dronningen i første bil med Borgmester Ole Bjørstorp og hofdame Marianne Boel.

Vogn 2: H.K.H. Prinsgemalen med viceborgmester Laila Ditlev og adju-danten.

Chauffører til golfbilerne er rådhusbetjente fra Greve Kommune, Benny Rasmussen og Johan Dyrmose.

Det øvrige følge går bagefter.

Ruten er udsmykket med flag og grønne dekorationer.

Her vil børn fra Strandgårdskolen samt institutioner i Vejleåparken samt borgere stå.

De ældre fra det nærliggende omsorgscenter "Kærbo" vil blive inviteret til at opholde sig på kirkepladsen ved indgangen til Vejleå Kirke.
11.25 Besøg i Vejleå Kirke.
Som i kan se er besøget ikke særligt langt. Kun ca. 20 - 25 min. Nå men her er lidt bildeder:


Her kommer noget af følget. Der er Borgmester Ole Bjørstorp med frue med flere.

Her ankommer Krone 1 med Dronning Margrethe og Prins Henrik

Her fortæller Borgmester Ole Bjørstorp så om bebyggelsen.

Et billede af Dronningen på vej til golfvognen, som hun skal køre til Vejleå Kirke i.

Her sidder Dronningen så i golfvognen, sammen med Ole Bjørstorp. Bemærk ham i det grå tøj som står og rækker tunge!

Her går turen over broen til Vejleå kirke. I vognen sidder forrest ved siden af chaufføren sidder hofdame Marianne Boel. Bagest sidder Dronningen og Borgmesteren.

Her ses alle de fremmødte fra plejehjemmet Kærbo, ved Vejleå kirke.
Top

Startside | Vores børnebørn | Ishøj | Nyheder | Animationer | Nyttige sider | Ting til eftertanke | Ugens horoskop | Biorytmer | Awards og gaver | Gæstebog | Links | Kontakt os

Dette Websted blev sidst opdateret 03. oktober 2005